Social Medie Ordbog

Du skal næsten lære et nyt sprog, for at kunne (inter) agere på de sociale medier. Nedenfor er listet 100 af de ord, der er gode at kende, når du skal benytte de sociale medier. Jeg må understrege, at forståelsen af ordene hviler på mine skuldre – har du en anden opfattelse af ordets betydning, vil jeg elske at debattere den her…

Mener du, at jeg mangler relevante ord, er du også velkomment til at tilføje dem – jo mere omfattende ordbogen bliver, jo mere relevant bliver den.

Actions: På dansk handlinger. Actions er et begreb, som bl.a. bliver brugt på Facebook, til at tælle antallet af brugernes handlinger på fx en post i tidsrummet fra 24 timer eller helt op til 28 dage. En handling kan være, et like, en kommentar, en deling, et klik på et link osv. Antallet af handlinger tæller altså fra første gange brugeren ser posten/annoncen i brugerens newsfeed.

Ad’s: Er forkortelsen for “Advertisements” på dansk reklame. På Facebook har du mulighed for, at købe dig til forskellige ad’s – både i “News Feed” (sponsored stories) og i “Sponsored” (adverts) i højre kolonne.

Algorithm: På dansk algoritme. En algoritme er en matematisk måde, at løse et problem på. I Facebook terminologi refereres der til, den formel Facebook har kodet der afgør, hvad du kommer til at se i dit “News Feed”. Det kan fx være at videoer vises før billeder – eller at billeder vises før tekst – eller at en virksomheds “Post” vises før en anden virksomheds “Post”. Eller det kan være, at en “Post” ikke vises, hvis den er mere end 3 timer gammel. På Facebook vises der opdateringer fra ca. 150 af dine venner eller virksomheder du følger. Så har du 800 venner og følger 200 virksomheder – er der 850 venners/virksomheders post du ikke ser i din newsfeed. Typisk vil venner og virksomheder du for nylig har ad’et eller interageret med blive vist. Facebooks algoritme er ukendt, men et godt bud på algoritmen er, jo bedre end et skud i tågen. (se også EdgeRank)

Ambassadors: På dansk Ambassadør. En Ambassadør er en vigtig repræsentant for en organisation. I relation til Facebook og andre sociale medier er målet, at få så mange af ens “Fans” / “Kunder” til at agere som ambassadører/repræsentanter for virksomheden. En god ambassadør vil kunne skabe tillid omkring virksomheden og øge salget. En ambassadør vil også typisk anbefale virksomheden til sit netværk.

App: Er forkortelsen for “Application” på dansk applikation. En applikation er en ekstra funktion du kan købe/give til et program, og derved opfylde et mål for en bruger. Fx kan du købe en Android telefon og tilkøbe ekstra app’s, som kan opfylde forskellige mål for dig – eller du kan i en app fx Facebook tilkøbe ekstra app’s, og derved øge Facebooks funktioner.

Audience: På dansk publikum eller målgruppe. I Facebook regi taler man om audience, når man skal beslutte, hvilken målgruppe man ønsker sit indhold/budskab ud til, eller hvilken målgruppen man ønsker at købe reklamer til.

Awareness: På dansk bevidsthed eller synlighed. Awareness er et rigtig vigtigt parameter på Facebook. Er du på Facebook som virksomhed kan et af dine mål være, at skabe mere awareness omkring din virksomhed/brand. For at skabe synlighed må du lokke nogle fans til. Her kan du bl.a. bruge spændende app’s, skabe noget spændende indhold eller købe dig til dem via ad’s. Det er vigtigt, at du hele tiden har for øje, som virksomhed med salgsbudskaber, at den almindelige Facebook brugers mål, med at være på Facebook, højst sandsynligt er, at holde og skabe kontakt til mennesker i deres netværk.

Benchmark: På dansk bruger vi også ordet Benchmark. Når du har et benchmark, så har du et sammenligningsgrundlag. Det kan fx være at en virksomhed ønsker at sammenligne sig med sin konkurrent indenfor et givent område for at finde ud af ligheder og/eller forskelligheder. Det kan også være at en virksomhed ønsker at benchmarke 2 af virksomhedens Facebook profiler og se, hvilken der klarer sig bedst indenfor forskellige parametre.

Boost: På dansk øge eller forstærke. I en social medie sammenhæng bruges begrebet i sammenhæng med at fx booste et salg, et netværk, et brand, en post – som en proces du gør for, at øge opmærksomheden på det pågældende område. Du booster for at fx hjælpe noget med at stige,  for at forbedre noget eller for at gøre dig mere succesfuld. Men det kan også være, at du booster for at øge kendskabet til dine produkter/virksomhed ved at øge (booste) kommunikationen i offentlig sammenhæng.

Check-in: På dansk bruger vi også ordet check-in eller tjek ind. Når vi skal ud og rejse laver vi et check-in i lufthavnen, hvor vi fortæller flyselskabet, at vi er lige her lige nu. Når vi ankommer til hotellet laver vi endnu et check-in, hvor vi igen fortæller, at nu er vi tilstede på hotellet. At lave et check-in er blevet en del af det sociale medie sprog. Hos Facebook bruger du location/places til at fortælle, hvor du har været, hvor du er på vej hen, og hvor du er nu. På Foursquare checker du in og fortælle venner, hvor du er lige nu, og hvad du godt kan lide, og du har mulighed for, at komme med tips og tricks til forskellige steder. At lave et check-in er blevet med til at skabe identitet; Hvem er jeg, Hvem vil jeg gerne være, når jeg viser, at jeg laver et check-in netop her. Check-in bliver også brugt i en mere kommerciel social medie sammenhæng, hvor brugerne kan opnå forskellige rabatter ved at lave et check-in hos forskellige virksomheder. Derved markedsfører brugerne virksomheden overfor omverdenen. Videre er check-in funktionen nyttig i en efterforsknings mæssig sammenhæng for politiet, og der findes en del statistik omkring check-ins, som kan benyttes i forskellige sammenhænge.

Clicks: På dansk klik. Clicks viser i en Facebook sammenhæng, hvor mange der aktivt har været inde og klikke på din post/annonce. Du kan med andre ord anskue clicks, som værende en måde at interagere med din post/annonce og i sidste ende din virksomhed på.

Co-creations: På dansk medskabelse. En virksomhed kan anlægge en co-creation strategi, hvilket er en udviklingsmetode, hvor virksomheden inddrager de mest aktive kunder i løsningen af forskellige problematikker i virksomheden. Det handler om at skabe dialog mellem virksomheden og kunderne, så virksomheden får indsigt i kundernes viden, behov og ønsker – og kunderne får en følelse af, at være en del af virksomheden. Værdien for virksomheden er således en helt unik viden omkring deres kunder og dialogen kan føre til, at kunderne bliver ambassadører for virksomheden. Værdien for kunderne er en helt unik indsigt i en virksomhed. Se også crowdsourcing.

Community: På dansk et samfund eller en social gruppe. I sociale medier taler man om, at opbygge brand community – et sted, hvor brugere, kunder, fans, interessenter (stakesholders) osv. der har interesse i brandet kan mødes og dele oplevelser, idéer, anmelde brandet osv. Et godt community har mange engagerede brugere med meget dialog.

Consumers: På dansk forbrugere. Der er ikke noget hokus pokus i forhold til den almindelige forståelse af begrebet forbruger i en sociale medie kontekst. Det er blot for at pointere, at det kan være synonym med: fans, brugere, interessenter og kunder.

Content: På dansk indhold. I en Facebook kontekst hører man tit ”Engaging Content is King”. Det vigtige ved indholdet er, at det skal være interessant og relevant lige nu og her for de brugere der ser din post/annonce. Pointen er, at indholdet skal kunne tilpasses, så den bruger som ser det, kan identificere sig med den specifikke situation eller det specifikke content/indhold. Det er med andre ord vigtigt, at indholdet på Facebook er personaliseret, så det er det rigtige indhold, til de rigtige bruger på det rigtige tid og sted.

Cookie / http cookie / Web cookie / browser cookie: På dansk er cookie betegnelsen for data i form af tekst eller binær kode. Oversat betyder cookie egentlig småkage, men at begrebet er sat i en web sammenhæng, kan muligvis skyldes det computer program der hedder Cookie Monster som blev slået fast på MIT (The Massachusetts Institute of Technology) i 1970. Cookies er ikke et program, det er en simpel tekstfil, som bygger på 2 oplysninger: et websteds navn og en brugers unikke id. Pointen med cookies er, at genkende dig som bruger, hvis du besøger et websted mere end en gang. Ud fra de opsamlede data kan fx en virksomhed gå ind skræddersy indhold til dig som bruger/kunde udefra hvilke website du besøger. Nogle cookies er mere sofistikerede end andre. Nogle kan således registrere, hvor lang tid du bruger på et websted, hvilke links du klikker på eller måske kan den opsnappe dine layout præferencer. Men cookies kan også rumme data om, hvad der fx er en i en webshop indkøbskurv, eller hvilke produkter du klikker på, men ikke køber. Cookies lagre således oplysninger om dine private mønstre og sender dem til websitet. Du kan på Erhvervsstyrelsens hjemmeside læse meget mere om ”Cookie-loven”, hvor du bl.a. skal opfylde følgende 3 krav, når du benytter cookies: 1. Kend dine cookies og tag kontrollen på din hjemmeside 2. Informer brugerne om cookies på din hjemmeside 3. Få brugerens samtykke, før du opsætter cookies.

CPA: Er forkortelsen for “Cost Per Action” på dansk “Pris per handling”. Her betales, når man får en ny kunde.

CPC: Er forkortelsen for “Cost Per Click” på dansk “Pris pr. klik”. Her betales, hver gang en bruger får vist en virksomheds link (visning) (se PPC).

CPE: Er forkortelsen for “Cost Per Engagement” på dansk “Pris pr. engagement”. Her betales, hver gang en bruger viser engagement.

CPL: Er forkortelsen for “Cost Per Lead” på dansk “Pris pr. ledetråd”. Her betales, hver gang en virksomhed får en potentiel kunde.

CPI: Er forkortelsen for “Cost Per Impression” på dansk “Pris pr. visning”. Her betales, hver gang en bruger får vist en virksomheds link.

CPM: Er forkortelsen for “Cost Per 1000 impressions” (M står for romertallet 1000) på dansk “Pris pr. tusinde visninger”. Her betales, hver gang der har været 1000 fremvisninger af en annonce. Er prisen på CPM 200 kr. betaler man 50.000 kr. for 250.000 visninger (200×250.000/1.000=50.000). En CPM-annonce kan både udformes som tekst eller billede i relation til, hvor man vil placere den.

CPO: Er forkortelsen for “Cost Per Order” på dansk “Pris pr. ordre”. Her betales, hver gang der kommer en ny ordre.

CPS: Er forkortelsen for “Cost Per Sale” på dansk “Pris pr. salg”. Her betales, hver gang der sker et nyt salg.

CPV: Er forkortelsen for “Cost Per Visit” på dansk “Pris pr. besøg.”. Her betales, hver gang en kunde besøger virksomhedens side.

Creators: På dansk skabere. I de sociale medier deler man typisk fans op efter 90-9-1 reglen: creators (1%), editors (9%) og readers (90%). Der er med andre ord: 1% creators, som skaber indhold. 9% editors, som deltager i allerede skabt indhold. 90% readers, som blot læser allerede skrevet indhold.

Cross-channel Dialogue: På dansk dialog igennem forskellige kanaler. Cross-channel Dialogue tager udgangspunkt i en 360 graders kundeoverblik skabt ud fra den dialog, både indgående og udgående, der har været med kunden i forskellige kanaler. Herfra kan virksomheden skabe en dialog med kunden via den kanal kunden foretrækker. Cross Channel Dialogue lægger sig op af Cross-channel Marketing, hvor en virksomhed forsøger at markedsføre sine budskaber igennem forskellige kanaler som fx detailbutik, website, e-mail/nyhedsbrev, social medier, sms, trykt reklame osv. Formålet er igen, at gøre det nemt for kunden at handle med virksomheden på kundens præmisser. Cross-channel Marketing lægger sig op af Omni channel, som betyder alle kanaler. En virksomheder der er god til Omni channel vil være god til at gøre brug af alle kanaler som: marketing, service, salg, fysisk butik, sociale medier, webshop, telefonsalg, service, support etc.

Cross-linking: På dansk online forbindelser mellem fx websites. Cross-links er links mellem indlæg i fx en blog eller links mellem siderne på et websted. Cross-linking har den fordel at den øger chancerne for at blive søgt frem af søgemaskinerne som fx Google (se SEO). Hvis fx en virksomhed skaber en række forskellige online forbindelser både mellem egne kanaler men også til eksterne kanaler, vil det øge chancerne for, at en søgemaskine vurderer indholdet som relevant, og placerer virksomheden øverst i søgningen.

Cross-channel: På dansk ”forbindelser mellem forskellige salgskanaler”. Cross-channel handler i bund og grund om, at en kunde skal have den samme oplevelse af en virksomhed uanset, hvilken kanal kunden vælger at henvende sig i. Det kan fx være at virksomheden har en fysisk butik og vælger at oprette en webshop – eller omvendt. Har en virksomhed mere end en kanal betegnes den som en multi-channel virksomhed og forsøger virksomheden derfra, at udnytte den synergi der ligger i, at have mere end en salgskanal er der tale om cross-channel.

Crowdsourcing: Ordet er en sammentrækning af crowd og outsourcing. Crowd forstås i denne sammenhæng som en mængde af mennesker, det kan fx være et netværk – og outsourcing forstås som uddelegering af fx en opgave/idéudvikling. I en social medie kontekst handler det om, at en virksomhed ikke kan have alle eksperter ansat på et område, og derfor kan benytte netværket i sociale medier til at uddelegere en opgave, og få innovative input til, hvordan den skal løses. Det kan også blot være en virksomhed, der ønsker idéer eller input fra deres kunder til, hvordan de kan gøre noget bedre. Crowdsourcing giver således virksomheden mulighed for, at involvere kunderne, hvilke kan skabe en masse engagement og gode ambassadører for virksomheden. Omvendt er der også udfordringer ved crowdsourcing, idet en virksomhed skal åbne op for organisationen, hvilket kan synliggøre forskellige processer overfor konkurrenterne. Se også co-creators.

CTA: Er forkortelsen for Call-to-action på dansk opfordring til handling. I en call-to-action sammenhæng snakker man tit om at “motivere” og “konvertere”. Det handler om, at gøre det tydeligt for en bruger/kunde, hvad man ønsker de skal gøre. Call-to-action kan være udformet med en farverig knap på et website med tekst som ”Klik her”, ”Køb nu”, ”Bestil her” og ”Læs mere”. Formålet med en call-to-action er, at motivere brugere til at klikke, købe eller bestille lige nu. Men en call-to-action kan også være udformet så den rummer fordelen ved at foretage handlingen fx “Se hvor mange penge du kan sparre”, “få hjælp til at vælge”, “følge os på Facebook”, “få vores nyhedsbrev”. Call-to-action kan også skabes i et billede ved at kompositionerne: noget der siger “se her” (motiverer), noget der opfordre ala “køb her” (konverterer) og til sidst forklarer “hvordan du køber”.  Call-to-action bliver i nogen sammenhænge i sociale medier til Call-to-interaction – dvs. opfordring til dialog fremfor handling. Og her er call-to-action fx “like” “del” og “retweet”.

CTR: Er en forkortelse på Click Trough Rate på dansk kaldes det klikrate (klik%). CTR refererer til, hvor mange brugere, der har klikket på et link i forhold til antallet af visninger på linket. Har du således en CTR på 5%, så har 5 ud af 100 besøgende klikket på fx den post (ved at like, kommentere eller dele), det banner, det link, der er blevet vist for brugeren. Det udregnes dermed således: klik/visninger x 100 = CTR%. Du kan øge din CTR ved at lave relevant indhold, således at brugerne via fx tekst og overskrift på fx en post, vælger at klikke på det link, du har vedhæftet. Du kan også bruge din CTR til at vurdere om dine annoncer og søgeord er effektive i en Adwords sammenhæng.

CTR Average: Er en forkortelse på Click Trough Rate Average på dansk ”gennemsnitlig klikrate frekvens”. Det er altid svært at opstille, hvad der er en gennemsnitlig Facebook CTR frekvens. Ifølge flere sociale medie eksperter ligger en optimal CTR anno 2014 på et sted mellem 11-16% – en bedre CTR end gennemsnitlig og dermed en god engagerende post ligger på et sted mellem 7-10% – en gennemsnitlig CTR er omkring 4-6% – under gennemsnittet er på 2-3% – og en meget sølle CTR er under 1%. Du kan fx beregne din CTR Avarage over en måned og sammenligne med måneden før, for at se om du øger dit engagement.

Deal hunter: På dansk tilbudsjæger. I sociale medier snakker man om deal hunters, når man kun har fans der jagter de gode tilbud. De er ikke arrangeret i virksomheden men i konkurrencer, tilbud eller et bestemt produkt.

Edge rank: På dansk rangering af handlinger. EdgeRank er en algoritme udviklet af Facebook der bestemmer, hvad der vises, og hvor højt oppe på News Feed det vises. En Edge er alt, hvad der sker af handlinger på Facebook fra statusopdateringer, kommentarer, likes osv. En Edgerank er en måde at vurdere, hvilken af den store mængde handlinger på Facebook, der har mest betydning for den enkelte bruger og så placere den højest på News Feed. Der er dog også en vis portion tilfældighed i udvælgelsen. Selve den algoritme Facebook bruger er summen af Affinity, Weight og Time Decay. Affinity er baseret på, hvor “tæt” et forhold en fan og en virksomhed har. En fan kommer tæt på en virksomhed ved at interagere med virksomheden ved hjælp af kommentarer, likes, shares, beskeder osv. Weigth er en vægtning Facebook har lavet af hver enkelt handling. Hvis en fan kommenterer på en post, vil det således højst sandsynligt vægte højere end et like. Time Decay handler om, hvor gammel en post er – jo ældre, jo mindre værdifuldt. Her snakker man helt matematisk om 1/(Time since action). Opsummeret handler Edgerank om aktualitet for den enkelte, vægtning af interaktionen, og hvor gammel indholdet er.

Editors: På dansk redaktører. I de sociale medier deler man typisk fans op efter 90-9-1 reglen: creators (1%), editors (9%) og readers (90%). Der er med andre ord 9% editors, det vil sige, 9% som kommenterer på indhold som allerede er skabt på fx en Facebook side.

Engagement/involvement (participation and relationship building): På dansk engagement/involvering (deltagelse og opbygge relationer). Engagement handler om, hvorvidt du som virksomhed formår at skabe noget indhold, som dine fans/kunder markerer som relevant for dem. Du kan stille det firkantet op i, hvor mange der har set dit indhold/din opdatering (Impressions), og hvor mange der har forholdt sig til dit indhold (Clicks eller Shares). Med andre ord, hvor mange handlinger (actions) har en fan/bruger foretaget. Flere og flere snakker om at komme væk fra engagement, og over i involvering, som primært handler om at ændre på 90-9-1 princippet og få flere af dine kunder til at inter (agere) med dig som virksomhed.

Engagement Average: På dansk ”gennemsnitlig engagement”. Det er altid svært at opstille, hvad der er et gennemsnitligt godt engagement på Facebook. Flere eksperter er af den holdning, at du er nødt til at have engagement hos dine fans/kunder før du kan konvertere dine posts til handling. Med andre ord er du nødt til at have engagement før du kan lave ”call-to-action”. Engagementet måles i ”shares” ”likes” ”comments” osv. – alle handlinger foretaget på en post divideret med dit ”communitys” størrelse (alle de fans du har på din page). Ifølge flere sociale medie eksperter, har du et godt engagement, hvis du får 1% af dit community engageret i din post. Mellem 0,5% og 1% er det gennemsnitlige og under 0,5% er dårligt engagement. Fordi engagementet er holdt op mod dit ”communitys” størrelse er det også relevant at erfaringen viser, at jo større dit ”community” er, jo sværere er det at opnå den 1% gode engagement. Er dit ”community” således under 10.000 fans er det således ”nemmmere” at opnå 1% gennemsnitlig engagement – hvorimod har du 500.000 fans vil dit engagement nok nærmere være i omegnen af 0,1%. Se også IPM score, da det også er en måde at beregne dit gennemsnitlige engagement på.

Engaged users: På dansk engagerede fans/kunder. Det antal fans/kunder, der har interageret med din side, hvor interaktion forstås som handlinger som fx klikke, like, kommenterer, skabe indhold, give feedback osv.

Fan/Followers: På dansk fan(atiker)/følger. På flere sociale medier kaldes de kunder, som vælger at engegere sig med din virksomhed for fans eller followers. De følger din virksomhed og er interesseret i, hvad den foretager sig.

Fanpage: På dansk fanside. Flere sociale medier benytter sig af ordet fanpages, som det website/online community, der varetager fans/kunders interesse i en virksomhed, og hvor virksomheden kan komme med informationer og kommercielle marketing budskaber. På Facebook er fanpages designet til officielle virksomheder, kendte, organisationer osv. og adskiller sig fra en group (gruppe) ved pr. definition at være offentlig tilgængelig og ved, at alle kan “like” siden og dermed interagere med dem, der har oprettet/administrerer siden.

Fan Penetration: På dansk fan penetration, hvor penetration skal forstås som ”kendskab til et brand/virksomhed/produkt”. Med andre ord siger din fan penetration noget om i hvor høj grad, du formår at sprede dine budskaber til allerede eksisterende fans/kunden. Har du således 50.000 fans på Facebook fanpage og bliver din post set af 25.000 af dine fans, så er din fan penetration på 50% (25.000/50.000)x100=50% – hvilket svarer til en høj fan penetration, da eksperterne siger, at du gennemsnitligt, når 25% af din fanbase med dine posts. Der er således flere ting der spiller ind i din fan penetration: dels hvor relevant kunderne/fans’ne oplever dit content (opleves det som relevant spredes det hurtigere og ”lever længere” på Facebook) og dels hvor stort dit community er. Din fan penetration hviler således på præmissen om, at jo større dit community er, jo mindre fan penetration og engagement.

Group: På dansk gruppe. På Facebook er groups designet til mindre grupper, som ønsker at samles om deres fælles interesse eller dele deres mening. Når man opretter en group, kan du beslutte, om at gøre den skal gøres offentligt tilgængelig for alle, om den skal kræve administrator godkendelse af medlemmer eller om den skal være helt privat, således at kun inviterede kan være med i gruppen.

Handle @: På dansk snabel-a og på engelsk “at sign”. Oprindeligt blev “at sign” brugt i en regnskabsmæssig sammenhæng og betød “at the rate of” eller “en sats”. Men i de sociale medier som fx Twitter og i e-mailadresser har “at sign” fået betydningen “located at” eller “directed at”. Med andre ord bliver “at sign” efterfulgt af en reference på Twitter til dit personlige brugernavn eller din personlige url – kaldet dit handle. Du kan med andre ord beskytte dit brand/virksomhed online ved at finde et handle og bruge det konsekvent i alle dine sociale medier. Det gør det også nemmere for din fans/followers at finde din virksomhed på forskellige sociale medieplatforme. Ideelt set er dit handle dermed det samme som din virksomheds navn eller website/URL – eller så tæt på som muligt.

Hashtag #: På dansk firkant, havelåge eller gitterlåge. Hashtags stammer fra IRC-netværket (Internet Relay Chat; Chatfora, hvor folk mødes fra hele verden for at chatte), hvor man brugte tegnet for at markerer grupper eller emner. På sociale medier som Twitter og Instagram bruges hastags til at markere nøgleord eller emner i et tweet/picture. Du kan bruge det på flere måder: dels til at indeksere dit tweet/post, dels til at søge andre tweets/posts frem, eller til selv at blive søgt frem.

Houserules: På dansk “hus”/ordens regler. (se tidligere blogindlæg: Kan Emma Gad hjælpe med “Houserules” på Facebook?!). Houserules er kommet i en social medie kontekst, fordi den danske markedsføringslovgivning ikke altid er gældende på sociale medier, hvorfor kommunikationen derfor nemt kan blive “lovløs”. Derfor kan det være en god idé for en virksomhed, at opsætte et sæt “regler”/”love” for kommunikationen mellem virksomheden/fans samt fans imellem. Det skyldes, at virksomheden nemt bliver synonym med den kommunikation der foregår i de sociale medier, hvilket gør det vigtigt at kommunikationen er respektfuld og tillidsskabende. Det betyder også, at virksomheden ikke blot skal slette “negativ” kommunikation/feedback, men forholde sig til, om den er relevant indenfor de rammer, virksomheden har defineret.

IPM (score): Er forkortelse for “Interactions Per 1000 fans” (M står for romertallet 1000) på dansk “antal interaktioner pr. 1000 fan”. Den beregnes ud fra følgende oplysninger: kommentarer, likes, posts samt antal fans. En IPM score kunne beregnes således: Du har fået 100 kommentarer, 120 likes, på 50 post med 10.000 fans: (100+120)=220  (220:50)=4,4 (4,4:10.000)=0,00044 (0,00044×1000)=0,44 i IPM score. Om det er en god eller dårlig IPM score, vil jeg lade være op til et andet blogindlæg at vurdere. IPM er nem måde at sammenligne sig med andre fanpages på – for at få et hurtigt overblik over, hvor meget du engagerer dine fans på din page i forhold til dit communitys størrelse.

Impressions: På dansk indtryk eller visninger. I en social medie mæssig kontekst henvises typisk til antallet af visninger af dit indhold/annonce, uanset om det er klikket på eller ej. Med andre ord, hver gang en annonce vises tæller det som 1 impression. Det vil sige, at får en person vist din annonce en gang i fx newsfeed og en gang via en share fra en ven, så tæller det som 2 impressions. Impressions adskiller sig således fra reach ved, at være knyttet op på antallet af visninger og ikke på selve personen. Derved vil impressions typisk være højere end reach.

Insights: På dansk indblik. På Facebook har du som administrator af en fanpage adgang til Insights. Insights viser dig forskellige målinger over, hvordan din side performer. Du kan fx. finde data om din målgruppe, og se hvordan dine fans reagerer på dit indhold. Insights er opdelt i: overview, likes, reach og “talking about this”. Overview viser statistik omkring hvordan dit indhold performer, hvad er godt, hvad er knap så godt. “Likes” viser statistik om din målgruppe, hvem er du i dialog med. “Reach” viser statisik om, hvordan du er kommet derhen eller hvordan har du fået dine fans. “Talking about this” viser statisik omkring dine fans engagement. Insights kan med andre ord hjælpe dig til at måle på, om du når dine KPI’er.

Klout (score): På dansk (frit oversat) Skyen. Klout er en hjemmeside/mobil app, der bruger data fra sociale medier (Facebook, Twitter, Google+, Instagram, Foursquare, Linkedin osv.) til at rangere virksomheder/brugere i henhold til online social indflydelse via et parameter de kalder “Klout Score”. En Klout score er en numerisk værdi mellem 1 og 100. Ved fastsættelsen af Klout Score, måler Klout størrelsen af en virksomheds/brugers sociale medie netværk og sætter det i relation til det skabte indhold, samt hvordan der er interageret med dette indhold. Der er altså tale om en samlet beregning af dine likes, kommentarer, shares, retweets, mentions, interaktioner, check-ins, connections osv.

KPI: Er forkortelsen for “Key Performance Indicators” på dansk (frit oversat) “Nøgle parametrene for, hvordan virksomheden klarer sig”. Ved at opstille KPI’er kan du måle på, hvordan din virksomhed klarer sig på nogle parametre i forhold til de overordnede mål. KPI’er i relation til sociale medier kunne være: øget trafik fra socialt medie til website, øget salg på website eller øget konverteringsrate. KPI’erne kunne også være opsat i forhold til øget tillid, øget tilfredshed eller øget loyalitet.

Leads: På dansk (frit oversat) et spor. Der findes ikke noget rigtig godt ord på dansk for en ny lead. Men i bund og grund handler det om at få nye potentielle kunder, og det gøres via de sociale mediers store netværk. Ved at bruge virksomhedens allerede etablerede netværk (fx medarbejderne) til at sprede virksomhedens marketings budskaber kan netværket sprede dem til deres netværk og derved skabe nye leads (aka potentielle fans/kunder/forbrugere). Her er det så vigtigt, at opsamle data på de nye leads og følge op på dem, for at gøre dem til fans/kunder. Det kan gøres fx via cookies.

Nedenstående ord er jeg i proces med at få defineret.

Like:
Link klik:
Newsfeed:
Offer-claims:
Organic:
Page Level Data:
Paid:
Permalink:
Post:
Power Editor:
PPC:
Push:
QR-koder:
Reach:
Readers:
Retweet:
ROI:
RPM:
RSS feed:
RSVPs:
SEM:
SEO:
Share:
Shit Storms:
SMM:
Social Impressions:
Sociale Medier:
Spam Score:
Sponsored Stories:
Stats:
Stories:
Tags:
Talking about this:
Targeting:
Time declay:
Timeline:
Total community:
Total Daily Reach:
Tracking:
Trolls:
Tweet:
UGC:
URL-builder:
UTM-kode:
Viral Amplification:
Viral:
WOM:
20% rule: