Hvad har brugerdrevet strategi med Columbus at gøre?

For en lille måneds tid siden deltog jeg i et webinar med guruen Thomas Bigum omkring ”virksomhedsstrategi” på de sociale medier. Her talte Bigum om ”brugerdrevet strategi” og han fremhævede vigtigheden af, at få kunderne/brugerne til at tale fremfor selv at tale på de sociale medier. Bigum var opmærksom på, at det ikke er nogen nem opgave, og brugte derfor et Columbusæg som metafor. Den gode mand Columbus skulle efter sigende have været i stand til at få et æg til at stå ved at banke den ene ende ganske lidt flad. Han løste med andre ord en ellers umulig opgave på en simpel måde.

Siden webinaret har jeg lagt mærke til virksomheder, der er gode til brugerdrevet strategi. Hvilke virksomheder eller brancher mestre på en simpel måde kunsten at få kunderne/brugerne til at tale om dem?

En af de brancher jeg synes har lavet et innovativt tiltag i retning af et godt Columbusæg er ”bilbranchen”. For når en kunde i dag bestiller en ny bil, skal kunden ofte vente på, at bilen bliver produceret og costummade lige efter kundens bestilling. Kunden har brugt mange penge og venter spændt på den nye bil. Den dag bilen skal leveres, er derfor ofte en spændende dag – endelig skal kunden se sin nye bil. Flere i bilbranchen har derfor valgt at opbygge denne spænding ved at pakke bilen ind i fx et stort flot stykke guld stof, så kunden, med et glas bobler i hånden, kan ”åbne” for spændingen med sommerfugle i maven, som kun et barn kan forløse spændingen juleaften. En simpel lille gimmick som ofte resulterer i billeder af det særlige øjeblik, som efterfølgende kan deles de sociale medier.

Roi af et godt Columbusæg er stor – for ofte har den ikke kostet virksomheden en masse markedsføringskroner – og den har givet virksomheden stor værdi målt i omtale. At tænke brugerdreven strategi som andet end anmeldelser og omtale på de sociale medier er interessant. Tænk at virksomheder med blot en enkelt idé kan sætte rammen for at kunderne vælger at tale om dem. Det eneste man skal have i mente er dog, at når man har sat rammen for omtale, er man sjældent i stand til at styre mere. Derfor pointerede Bigum vigtigheden i at overvåge alt omtale på de sociale medier – så man bliver i stand til at deltage i omtalen.

Kender du virksomheder, der har fået god omtale ved hjælp af et godt Columbusæg?

Så smid gerne en kommentar evt. med link, så inspirationen kan brede sig.

På billedet ses min mor lige før hun “åbner” for sin nye bil🙂

IMG_3209

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s